Autoriseret psykolog og ph.d. Jørn Nielsen beskrev i en Kronik her i Politiken 19. juli sin bekymring over den tendens, han ser, til, at man »insisterer på at se mistrivsel som et individuelt problem«– et problem, som han mener er strukturelt og skal løses som sådant. Jørn Nielsen advarer mod en snæver medicinsk model i tilgangen til børns og unges mistrivsel, men kritikken skyder helt ved siden af.
Jørn Nielsen refererer til Mind My Mind (et tilbud om psykologbehandling til børn, der oplever psykisk mistrivsel,red.) som eksempel på en »udbredelse af snævre programmer, der i videnskabens navn påberåber sig almen gyldighed, og som bygger på præmisser, der i høj grad af diskutable«. Ifølge Jørn Nielsen promoverer Mind My Mind sig med udokumenteret kritik af de eksisterende tilbud. Han skriver samtidig, at Mind My Mind uden grundlag hævder at have »en stærk evidens for effekten«, selv om det, stadig ifølge Jørn Nielsen, er tilbudt som »alternativ til ingenting«. Jørn Nielsens argumenter kan ikke begge være rigtige på samme tid, og det er de heller ikke.
