Sygeplejerskerne har strejket, måske var der ikke mange, der lagde mærke til det. Solen skinnede, landet var ved at åbne, og der var EM i fodbold.
Sygeplejerskerne ville gerne have mere i løn. Det fik de ikke. Og det er nu min pligt som læge at råbe højt om konsekvenserne. Mange og måske efterhånden alle afdelinger i hospitalsvæsenet mangler sygeplejersker, og det bliver kun værre de næste år for patienterne, hvis ikke alle dem med ansvar, tager det alvorligt lige nu. Det er som om, at politikerne har mere travlt med at skubbe ansvaret fra sig end at tage opgaven med at skaffe og fastholde sygeplejersker på sig. Kommunerne og regionerne peger på Folketinget og regeringen, som har travlt med at pege på den danske model. Alt imens bløder afdelingerne sygeplejersker, og for hver dag der går, forringes patientbehandlingen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
