Regeringen har med en ny ’velfærdslov’ foreslået, at det offentlige forbrug som minimum skal stige med antallet af børn og ældre. Loven vil gøre det nemmere for vælgerne at gennemskue, hvilken økonomisk politik der bliver ført. Og den vil ikke i sig selv føre til større underskud.
Velfærdsloven vil tvinge politikere til at tone rent flag. Alene det er et demokratisk fremskridt
Lyt til artiklen
Henter...
Regeringen har foreslået en lov om, at fremtidige regeringer som minimum skal afsætte penge til, at velfærden kan følge med antallet af børn og ældre. Hvis velfærdsudgifterne ikke følger med demografien, skal finansministeren stå skoleret i Folketinget. Dermed bliver udgangspunktet for finanslovsforhandlingerne, at velfærdsudgifterne per modtager som minimum er konstant fra år til år.
Når Finansministeriet skal lægge budgettet for det næste og de kommende år, er udgangspunktet nulvækst i det offentlige forbrug. Med flere børn og ældre betyder det lavere velfærdsudgifter per modtager. Når sammenligningsgrundlaget er nulvækst, betyder det også, at finanslovspartierne kan prale af at uddele velfærdsgaver, selvom de reelt udhuler velfærden. Politikerne kan forklæde besparelser som gaver.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
