Lyt til artiklen
For omkring et år siden brød jeg kontakten til min stedfar. Jeg var kommet hjem fra endnu en familiejul, der nær havde trukket sjælen ud af mig. Efterfølgende sendte jeg ham og min mor et brev.
Min mor ville jeg gerne mødes med i familieterapi, bare hende og jeg; og så var det meningen, min stedfar stødte til senere hen. Men jeg længtes ærlig talt ikke efter forsoningen med ham. Det var frigørende at bryde forbindelsen. Mit liv begyndte simpelthen at give bedre mening. Han og jeg kom sjældent godt ud af det med hinanden. Jeg kunne egentlig ikke lide ham, altså overhovedet. Og i løbet af de tyve år, vi boede sammen og så hinanden, lærte jeg heller ikke at kunne lide ham.
