Vi har hørt det mange gange under nedlukningerne: Børn og unge har det svært. Flere får angst, tics og oplever ensomhed. Vi har hørt voksne tale om, hvor synd det er for børnene, at de ikke kan komme i skole, eller hvor forfærdeligt det er for de unges læring, at de skal sidde hjemme bag en skærm. Præmissen er tilsyneladende, at børn trives bedst i skolen sammen med deres venner og lærere.
Jeg anerkender intentionen, men trivsel defineres ikke af dine rammer. Trivsel defineres af dine følelser, og den måde du bliver mødt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
