Jeg tør godt kalde mig konkurrencestatens ønskebarn. Jeg er god til differentialregning og kan beskrive proteinsyntesen i tilstrækkelig detalje. Jeg har velvilligt underlagt mig karakterræsets tyranni, og jeg har valgt netop den studieretning, der bedst forbereder mig til min drømmeuddannelse. Og alligevel er der noget, der mangler. Alt det, som jeg ikke lærer i hverken kemi eller engelsk. Livsduelighed tror jeg, vi kan kalde det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

