Mandagen inden de russiske tropper krydsede den ukrainske grænse om morgenen 24. februar, holdt den russiske præsident, Vladimir Putin, en opsigtsvækkende tale. I en forvirret og antagonistisk historielektion udlagde den despotiske præsident, hvorfor områderne sydvest for det nuværende Rusland i realiteten altid har været russiske. Kommentatorer og statsledere verden over så måbende til, mens Putin omskrev Ukraines tilblivelseshistorie i sin beretning om Kievan Rus, det mægtige russiske imperium.
I disse timer betaler de ukrainske børn og voksne den højeste pris for Putins fejlbehæftede historieskrivning. Men krigen bør også give anledning til overvejelser om vores eget ansvar og forhold til den historie, vi vælger at videregive til de næste generationer. Hvilket land og hvilket Europa er vi med til at skabe gennem de historier, vi fortæller børn og unge i hjem og skole? Hvilke grænser mellem inde og ude, fælles og forskellige er vi med til at etablere? Og hvad er der på spil, når vi forsøger at kontrollere historien?
