Det er ikke så underligt, at mange børn og unge ender med diagnoser, medicinering og identitetskriser, når vi giver dem karakterer allerede i vuggestuen.
Far: »De 32 minutter i sofaen på pædagogernes kontor i vuggestuen var 32 minutter i helvede«
Lyt til artiklen
Henter...
Det kan ikke være rigtigt, at vi bliver ved med at trække en ’one way fits all’-model ned over hovederne på vores børn, for det er polariserende og dybt skadeligt for alle implicerede parter. Sådan tænkte jeg, da jeg forleden sad til samtale med pædagogen i min søns vuggestue.
Min søn er lige fyldt 3 år og skulle til at starte i børnehave, og derfor havde pædagogen indkaldt mig og min kone til en snak om vores dreng. Måske mest af alt for lige at give en status samt hendes ord med på vejen. Eller det var, hvad jeg troede, samtalen skulle handle om.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
