I Danmark bryster vi os af at være verdens lykkeligste folk. Sandhedsværdien i det udsagn udfordres imidlertid af de uendelig lange ventetider i psykiatrien, det er sværere at komme igennem til end PostNords kundeservice op til juleaften.
I løbet af de seneste otte uger har jeg med mere eller mindre held forsøgt at få hjælp til mit rodede sind. Jeg har de sidste mange år været i forskellige former for behandling for depression og angst, og i februar så jeg mig nødsaget til at kontakte min læge endnu en gang. Jeg ønskede at drøfte muligheden for at starte på antidepressiv medicin for anden gang, sideløbende med samtaleterapi hos en psykolog. Det skal siges, at jeg er glad for min læge, og at jeg føler mig set og hørt. Men kvinden er aldrig større end systemet. Jeg får den nedslående besked, at hun ikke må udskrive medicin til mig, da jeg er under 25 år og derfor skal forbi en psykiater. Det bliver starten på to måneders hovedstød med et ineffektivt og bureaukratisk system, hvor ventetiden alene kan få én til at give op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
