Tænk 30 år tilbage. Murens fald, opløsningen af Sovjetunionen, demokratiet ankommer omsider til Østeuropas totalitære regimer. Jeg husker stadig jubelsangen, vestlige kommentatorer, brød ud i, da McDonald’s åbnede i Moskva. Det var, som om burgeren var inkarnationen af demokratiet selv. Alle havde råd. Alle var lige velkomne. Der var ikke forskel på høj og lav, når du gik ind i en McDonald’s. Hvis det ikke var demokrati, hvad var så?
Jeg var i Moskva i november 1992. Fortovene var fyldt med dårligt klædte mennesker, der med sammenbidte tænder udholdt den russiske vinterkulde, imens de falbød deres varer. Også det var frihed. Ingen statslig kontrol, en blomstrende markedsøkonomi, der inddrog almindelige mennesker, der hele deres liv havde været undertrykt af staten. Nu var de optaget af den helligste af alle menneskelig aktiviteter: den frie handel. Det var sådan, vi i Vesten så på dem. De handlende i gaderne var budbringere for en lykkelig fremtid. Markedsøkonomien var demokratiets fundament.
