Jeg møder unge mennesker hver dag, og det er et kæmpe privilegium. De er imødekommende, dygtige, engagerede og fyldt med mod. Men det er også en kilde til sort samvittighed. For lige bag den positive facade findes den sandhed, at unge mennesker i dag står i en vanskelig og problemfyldt situation. Og hvad der er endnu værre: Det er min generation, den generation, der i dag sidder på flæsket og på magten, der har skabt disse problemer. Og lige nu virker det ovenikøbet, som om vi er uinteresserede i at løse dem.
Dette er et generationssvigt. Hvor det tidligere var et indlysende samfundsmæssigt mål, at kommende generationer skulle have bedre vilkår end de tidligere, har min og ældre generationer helt tabt denne ambition. I stedet for solidaritet med dem, der følger efter, har vi skabt en politik, der fokuserer på os selv.
