Det føles fuldstændig surrealistisk, når jeg her nogle dage efter betragter fotoet, hvor to betjente bærer mig væk fra Extinction Rebellions blokade af de ni broer, der omgiver Christiansborg, hvor vi kæmpede for klimaet og biodiversiteten med de fire krav ’Ingen ny fossil infrastruktur’, ’Stop byggeri på natur’, ’Opret et reelt borgerting’ og ’Tag ansvar for klimakrisens ofre’. Indtil for to år siden havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ville hænge dér, mellem to betjente. Det havde jeg for så vidt heller ikke dagen inden. Jeg mener som næsten alle andre normale mennesker, at det som princip er usselt, amoralsk og forbryderisk at bryde loven.

Så hvorfor vælger en 50-årig småborgerlig, konfliktsky familiefar og gymnasielærer alligevel at udføre civil ulydighed? Den ene årsag er naturligvis den konstant voksende klimakrise, hvor forskerne dag for dag nedskriver den tid, vi har tilbage til at redde kloden, medens regeringer og erhvervsliv verden over på ingen måde handler adækvat. Den anden grund er, at jeg indså, at kampen mod klimakrisen med alle fredelige midler, herunder civil ulydighed, ikke bare er etisk forsvarlig, men ligefrem en moralsk forpligtelse.