Anders Liinhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Anders Liinhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afAnders Kromann Liin

politisk konsulent, Dansk Erhverv

Vi skal gøre meget mere ved madspild. Især midt i en fødevarekrise

Lyt til artiklen

»Hvis madspild var et land, ville det være den tredjestørste kilde til drivhusgasser – næst efter USA og Kina«. »På verdensplan udgør spild af fødevarer cirka en tredjedel af alle varer produceret til konsum«. Disse eksempler er påstande, der forsøger at sætte madspildet i en forståelig ramme. Men når problemet er så omfangsrigt, som det politiske lag gør det til, og priser og tilgængeligheden på fødevarer i sig selv udgør en krise i øjeblikket, hvorfor bliver der så ikke gjort noget markant ved madspildet?

Om end bekæmpelsen af madspild ikke er ny kamp, er behovet for komme problemet til livs ikke blevet mindre ’hot’ af, at der det sidste års tid har fundet en generel prisstigning på fødevarer sted. Det har da også fået den danske fødevareminister op af stolen. Han har sat Københavns Universitet til at analysere på, hvordan vi kan spare på madbudgettet. Ministeriet har desuden lavet beregninger, der peger på, at en halvering af madspildet delvis kan afbøde for forhøjede udgifter.

Anders Liinhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her