Debatindlæg afThomas Søbirk Petersen

Professor i etik ved Roskilde Universitet

Det er selvfølgelig irriterende, at nogle er bedre udrustet end andre og derfor er bedre til at begå sig i sportens verden. Men det er jo ikke en tilstand, man som atlet er ansvarlig for.

Lad os nu bare klappe ad de atleter, der har vundet i det genetiske lotteri

Lyt til artiklen

Den tidligere verdensmester og guldmedaljevinder i 800-meter-løb ved OL Caster Semanya (CS) lignede ved det nyligt afholdte VM i atletik en skygge af sig selv. CS valgte ikke at stille op i sin favorit disciplin, 800-meter-løb, men deltog i stedet i 5.000-meter-løb og endte på en 13.-plads. Grunden til, at hun ikke stillede op i sin favoritdisciplin, er, at hun ikke ønskede at indtage kvindeligt kønshormon for at nedbringe sit høje niveau af naturligt produceret testosteron. Men hvorfor skal CS indtage medicin, der gør hende til en dårligere atlet, for at hun kan få lov til at deltage i atletikstævner?

Det skal hun, fordi Det Internationale Atletikforbund (IAAF) i 2019 besluttede, at kvindelige atleter, der løber 400-, 800- og 1.500-meter-løb ikke må deltage i internationale konkurrencer som f.eks. OL eller verdensmesterskaberne i atletik, hvis de har et højt niveau af naturligt produceret testosteron. Det vil mere præcist sige et niveau, der ikke overskrider 5 nanomol testosteron per liter blod. Og det er vel at mærke ikke et niveau, der er højt, fordi kvinderne har tilført eller dopet sig med det mandlige kønshormon.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her