Er jeg en hykler, når jeg støtter muslimske kvinder i deres ret til at gå med tørklæde, men også støtter dem, der gerne vil være fri for at dække håret til? Det kan let lyde sådan, og din statsminister vil nok være enig, men det er jeg ikke.
Omringet af hundredvis af mennesker klædt i grønt, rødt og hvidt befandt jeg mig sidste lørdag på Bertel Thorvaldsens Plads i indre København. Med løftede protestskilte demonstrerede vi for den frihedskamp, iranske og kurdiske kvinder lige nu kæmper i deres hjemland. At protestere og at gå uden tørklæde er forbudt i Iran. Men i disse dage går massevis af kvinder (og mænd) i Irans gader i protest og uden tørklæde på hovedet. Og de ikke bare fjerner deres tørklæder, men kaster dem på jorden og klipper håret af, alt imens de bander ad præstestyret. Vreden over undertrykkelsen er ikke nyopstået, men drabet på den 22-årige Jina Mahsa Amini tændte en ild i det iranske folk, som nu får tørklæder landet over til at brænde.
