En af de bærende grundpiller i SVM-regeringens selvforståelse er opfattelsen af, at politiske yderfløje er noget, man skal lægge afstand til, hvis man ønsker at fremme ’fornuftige’ løsninger på tidens udfordringer. Ved at lave en regering hen over en fiktiv midte kan man med andre ord frigøre politikken fra det ideologiske og fremme det rationelle indhold i politik. Hvis noget sådan overhovedet findes. Al politik er jo farvet af, at nogle borgere vinder, og nogle taber i forlængelse af et givet politisk initiativ. Men det har man altså valgt at se bort fra med den begrundelse, at yderfløjens partier med deres ekstreme synspunkter ikke bringer noget godt med sig.

Denne tilgang til den politiske virkelighed er ensbetydende med en distancering til de politiske partier, der i løbet af de seneste 20-30 år har medvirket til at italesætte vigtigheden af at gøre noget for klimaet, at modvirke miljøproblemer, at stimulere udvikling af alternativ energi, at få styr på de fremmedes udfordringer for samfundet, at modvirke en løbende økonomisk og mandskabsmæssig svækkelse af velfærdsstaten og at rette op på et fundamentalt svigt i forhold til børn, unge og gamle. For nu at nævne nogle af de politiske problemer, yderfløjenes partier med stor effekt har magtet at sætte på dagsordenen.