Med mangeårig erfaring som frontlinjemedarbejder har jeg oplevet, hvordan det at være under konstant evaluering er blevet stadig mere normalt. Jeg har oplevet, hvordan den gode service, man som den, der har kundekontakten, forventes og ønsker at udføre, ikke motiveres af glæden ved at hjælpe kunden, men af frygten for den dårlige evaluering.
Efter endt uddannelse var jeg i en kort periode ansat i et callcenter og dernæst mange år i et rejsebureau. Begge arbejdspladser ansatte mig, fordi jeg (tror jeg da) var venlig og dygtig. Og på begge arbejdspladser ydede mine kolleger og jeg en samvittighedsfuld, dedikeret og generelt glædesfyldt indsats. Vi gjorde det, fordi vi blev betalt for det arbejde, vi udførte, og fordi vi var pligtopfyldende og havde det rart, når vi var på arbejde. Bevares, indimellem kunne vi have en dårlig dag, og måske var vi netop den dag ikke lige så sprudlende som ellers i kontakten med kunderne. Vi gjorde det så godt, som vi kunne. Og det var godt nok.
