Med ekspave Benedikts død har verden mistet endnu en stor personlighed, hvis virke har haft global betydning. Han var omtrent jævnaldrende med dronning Elizabeth og var som hun en skikkelse, der – på godt og ondt – først og fremmest tænkte på den institution, vedkommende var sat til at tjene.
Joseph Ratzinger, som han hed indtil 2005, var en skarp akademisk tænker, tidligere professor ved flere universiteter og i mange år Johannes Paul II’s mest betroede medarbejder. Han blev ved den store gamle paves død valgt til dennes efterfølger, selv om han nok selv drømte om at hellige sig studierne. Han var da allerede højt oppe i årene og blev naturligvis anset som en overgangspave, som kunne styre skibet roligt videre, indtil den katolske kirke var klar til en egentlig fornyelse.
