Vi er vidne til en stressepidemi. Teorierne om hvorfor er mange. For mange opgaver, krav om høj omstillingsparathed og effektivitet, ubalance mellem arbejde og familieliv ... Men alt for ofte overser vi, hvad roden til stress består i. Sagen er, at mange bliver ramt af, hvad man bedst kan kalde ’etisk stress’.
Etisk stress opstår, når man ikke har rammerne til at leve i overensstemmelse med sine værdier. Det er den stress, pædagoger og lærere bliver ramt af, når de ikke har tid eller normering til at tage sig ordentligt af de børn, som de har ansvaret for. Det er den stress, småbørnsforældre bliver ramt af, når de, så snart barslen er overstået, bliver presset til at knokle videre i hamsterhjulet, som om intet var hændt, selv om alting er forandret.
