Voksne er fra naturens side pædagoger over for børn. Desværre er de ikke ret tit særlig gode til at være det. Man snakker nedad til børn uden at kræve noget af dem. Hvilket er det samme som at forråde ungerne.
Det er værst, når der er rent faglige ting med i billedet. Her slipper pædagogens kunnen meget hurtigt op, og så er det bekvemt at falde tilbage på barnets egen ’spontane’ udfoldelse. Lad barnet tegne, som det vil, lad barnet synge, som det kan, og fortælle ufuldkomne historier efter forgodtbefindende. Barnet ved bedst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
