Det var i sommeren 2003. Vi havde været kærester i seks år. Jeg fik fremstammet, at jeg var i tvivl om ’os’. Noget lukkede sig i hans blik, jeg tog hjem til en veninde og sov nogle nætter, og da jeg kom tilbage, havde han pakket alle mine ting. Jeg forstod ham godt. Vi kunne ikke leve med den ubalance, som min tvivl plantede.

Det var august måned, og jeg boede lidt i min mors kolonihave, derefter kunne jeg leje Lærkes toværelses i Eskildsgade, hun boede alligevel sammen med sin kæreste. Nogle veninder kom og hjalp mig med at flytte. Jeg syntes ikke, at der var så meget. »Skal du også have den med?«, var der en veninde, der blev ved med at sige, hver gang jeg udpegede noget, der var mit, og mine nerver var så tyndslidte. Flytninger i forbindelse med brud er det værste i verden, det var rædselsfuldt.