Bogafbrænding, også kaldet autodafé, har været kendt næsten lige så længe, som verden har kendt til bøger, og før det var det papir og pergamentskrifter og endnu før papyrus, der blev brændt. I alle dage har disse tekstafbrændinger været udtryk for ønsket om at tilintetgøre og på den vis udrydde et skriftligt formuleret udtryk af tanker og ideer, man ikke brød sig om – altså essensen af censur.
Derfor virker det også absurd, at argumentet mod at forbyde koranafbrændinger er, at et forbud vil være en begrænsning af ytringsfriheden. Nej. Det er afbrændingen af Koranen – og offentlig afbrænding af en hvilken som helst anden bog – der er censur!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


