Efter snart tre år med samtykkeloven sidder vi i Københavns Politi tilbage med et indtryk af, at samtykkekulturen fortsat lader vente på sig. I vores arbejde med voldtægtssager oplever vi, at der er meget forskellige opfattelser af, hvad samtykke er, hvornår det er opnået og hvor langt samtykket rækker. Det tyder på, at mange fortsat ikke har forståelse for, hvilken seksuel adfærd der kan ende med at udgøre et overgreb.

Vi har kortlagt indholdet af 500 voldtægtssager, siden samtykkeloven trådte i kraft i 2021, for at blive klogere på, hvad der opleves som samleje uden samtykke, og hvilke temaer der går igen. Det har vi sammenholdt med retspraksis og forarbejder til lovgivningen for at blive skarpe på, hvilke konkrete oplevelser der rent juridisk anerkendes som voldtægt. Vi har lavet analysen, dels for at kunne opkvalificere efterforskningen, men også for at identificere forebyggelsesmuligheder. Vi har fået indblik i, hvor det ofte går galt, og hvilke situationer der kalder på særlig opmærksomhed. Som politi er det vores ansvar at bidrage til forebyggelse af kriminalitet, og i det her tilfælde ser vi oplysning om lovens rammer som et klart forebyggelsespotentiale, da sagerne vidner om, at mange fortsat famler i blinde.