1. september 2001 var min første arbejdsdag som direktør på Københavns Center for Freds-og Konfliktforskning, COPRI. Jeg glædede mig. Centret var velkendt verden over for den Københavnske skole for sikkerhedspolitiske analyser. Men 3. september, da jeg kom på arbejde, stod der journalister uden for min dør. »Hvad har fru Hansen fået ud af fredsforskningen?«, blev jeg spurgt. Anders Fogh Rasmussen, der dengang var oppositionsleder, havde lige meldt, at hvis han blev statsminister, ville han lukke fredsforskningen. Han lukkede centret året efter.
Her ligger i hvert fald også en del af svaret på Politikens spørgsmål fra en artikel 5. september: ’Hvad blev der af den danske fredsbevægelse?’. Engang gik titusindvis til demonstration mod atomvåben og Irak-krigen. I dag truer Rusland Vesten med atomvåben, og risikoen for en atomkrig er i dag en reel trussel. Mens alle dengang »lod sig rive med« af fredsbevægelsen, har både svenskerne og finnerne nu samlet sig under Nato’s atomvåbenparaply. Artiklen i Politiken samler en del synspunkter fra både fredsaktivister og eksperter om, hvorfor fred ikke længere er en attraktiv sag.
