De seneste uger har man i Politiken kunnet læse om, hvordan det stigende antal børn og unge, der går i en specialklasse eller på et specialundervisningstilbud, ’udhuler’ normalundervisningen i folkeskolen.
Denne retorik, hvor eleverne på henholdsvis almen- og specialområdet fremstilles som kombattanter i en kamp om en pose penge, der er for lille, er i mine øjne både misvisende og stigmatiserende. Den åbner samtidig en dør for, at vi sår tvivl om en simpel, men afgørende del af vores velfærdssamfund: nemlig at børn har ret til den skolegang, der er rigtig for dem.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
