Mange meningsmagere forlystede sig på sociale medier, da jeg forleden i Berlingske problematiserede de konsekvenser, der beviseligt følger med, når man som jeg bruger sin grundlovssikrede ret til at ytre sig.
Flere ironiserede over paradokset i, at jeg beklager mig over ytringsfrihedens pris som brun mand, når dette fulgte i hælene på mine mange optrædener i medier med budskabet om, at den israelske besættelsesmagts folkedrab på uskyldige palæstinensere er en skamplet i verdenshistorien, som hele verdenssamfundet er samtykkende vidner til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
