Hver morgen ringer mit vækkeur klokken 5.00. Børnene skal op, madpakker skal smøres, tænder skal børstes, og når klokken så bliver lidt i syv, cykler jeg ind til banegården i Nykøbing, hvorfra mit tog til Maribo kører. Selv om jeg er glad for mit skolelærerarbejde, så er jeg for tiden i grunden også temmelig træt, når jeg er hjemme igen sidst på eftermiddagen. Det har måske noget med årstiden at gøre.
Men børnene skal stadig til fodbold, der skal købes ind, lektier skal læses, der skal laves aftensmad, og i grunden får vi alt for ofte spaghetti med kødsovs. Johannes, min søn, og den yngste af mine tre børn, er modsat sine to storesøstre ikke vildt god til at gå i skole. Han kommer ikke ind efter frikvarter, han svarer igen, han følger ikke lærernes anvisninger. Alt sammen resulterer det i en masse beskeder på Aula: »Vil I tale med Johannes om det?«. Og det vil vi selvfølgelig gerne, og lige for tiden gør vi stort set ikke andet.
