I sagen om ægteparret Preisler har det slået mig, at der har været meget fokus på brugen af ord. Igen og igen er det blevet nævnt – og det er også omtalt i referatet af retsmødet 10. januar – at anklageren lagde stor vægt på, om Mariann havde sagt, at hun ville »dræbes« og ikke bare, at hun ville »dø«. Af referatet fremgår det også, at forsvareren foreslog, at sigtelsen skulle ændres fra manddrab til den mildere »drab på begæring«.
Så ideelt set skulle Mariann have sagt: »Min elskede, ville du være så sød at dræbe mig – jeg begærer nemlig at blive dræbt«. Alt det havde Mariann så ikke sat sig ind i. Hun var kunstner, ikke jurist.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

