Debatindlæg afClaus Bryld

Professor em., dr. phil.

Der må sættes grænser for Rusland, men den form for pression og trussel om Nato-medlemskab for Ukraine, som vestmagterne har ført sig frem med, er ikke egnet til at berolige russerne.

Professor emeritus: Rusland er i dag den ’urolige verdensmagt’, som Tyskland indtil 1945 er blevet kaldt

Lyt til artiklen

Hvis man vil forstå Ruslands angreb på Ukraine og dets aggressive fremfærd i det hele taget, er det værd at kaste et blik på historien. Vi finder nemlig flere eksempler på, at stormagter, der har været eller i hvert fald har følt sig ydmygede, efter en periode har udviklet revanchistiske tendenser.

Det bedste eksempel er nok Tyskland efter Første Verdenskrig. Ved Versailles-traktaten i 1919 blev landet hårdt behandlet, måtte afgive større territorier og blev pålagt enorme krigsskadeserstatninger. Det var en frugtbar muld for nationalister til at plante deres offerfortællinger i, og det lagde grundstenen til en ny krig for at genvinde det tabte og lidt til, da de mest ekstreme nationalister i form af Hitler-bevægelsen kom til magten i 1933.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her