Debatindlæg afChristian Harlang

Juridisk rådgiver

Det er prisværdigt, at Politikens chefredaktør erkender svigt på pressens og egne vegne over for whistlebloweren Anders Kærgaard og de skadelidte irakere. Men kun hvis ordene omsider følges af handling.

Jurist: Hvorfor skulle Anders Kærgaard dø, før chefredaktøren kunne indrømme et svigt?

Lyt til artiklen

Det var med en bittersød fornemmelse, at jeg 10. februar læste chefredaktør Christian Jensens kommentar til kaptajn Anders Kærgaard, der døde 5. februar.

I indlægget undskyldes der på egne vegne og for dansk presse for behandlingen af whistlebloweren i Irak-tortursagerne, kaptajn Anders Kærgaard, der døde 5. februar. Det er en redningskrans til den druknede, der siden 2012 viste afgørende civilcourage. At Østre Landsret ikke troede på ham, og at Højesteret afskar ham som vidne, anfægter ikke hans betydning, der nu lever videre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her