Det er efterhånden en sjældenhed, at man oplever sand katarsis. Måske får du den ved lange løbeture, ved at hækle boleroer, eller ved at færdiggøre historiske storromaner. For mig skal der andet til end kompressionssokker, tekstil og Tolstoj. Jeg oplever, at den mest formidable fornemmelse fremkommer, når jeg tysser på folk i biografen.
Inden jeg bliver kendt som den mest sadistiske biografgænger i København skal det siges, at kun forstyrrende gæster får påduttet denne mundkurv. Jeg holder mig altså indenfor rimelighedens rammer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

