For 15 år siden var det første, jeg gjorde, når jeg kom ind i klasselokalet, at tænde for tavlelyset. I dag skal tavlelyset være slukket, da det gør det vanskeligt for eleverne at se, hvad der står på den elektroniske tavle. Jeg klapper min computer op og med hovedet begravet i min pc, noterer jeg, om alle er til stede. Det foregår uden rigtigt at have øjenkontakt med nogen af dem. Eleverne udnytter ventetiden til selv at klappe computeren op og sidde og vente i det blå lys fra deres skærm.
De unge lever i dag et ekstremt digitaliseret liv, hvor alting går fantastisk hurtigt, og hvor »fordybelse« for de fleste består i de få gange, hvor de ser en hel TikTok til ende. Det vil sige måske ét minut, hvis det er en af de lidt længere TikToks. Langt oftere svinges tommelfingeren over skærmen med sekundvise mellemrum. Det ekstremt digitaliserede ungdomsliv kan i sig selv føre til generelle trivselsproblemer for de unge, men det kan også give udfordringer for de unges læring i skolen og på ungdomsuddannelserne.
