Vi lever i den bedste tid nogensinde. Aldrig har velfærden været bedre, aldrig har vi været rigere, og aldrig har vores fremtid set lysere ud. Alligevel vender ungdommen ryggen til velfærdssamfundet i en overdreven tro på egne evner og selvtillid. Det socialdemokratiske velfærdssamfund, som vi i generationer har opbygget for at sikre individets sindsfrihed i vores fælles kollektiv.
Under skolevalget, hvor det storsejrende Liberal Alliance plæderede for topskattelettelser og fremhævede budskabet om, at ’Du kan godt’, stod det soleklart for mig, hvor stor en effekt sociale medier har haft på vores ungdom. Aldrig før har der været så stor forskel på, hvad mænd og kvinder stemmer, og aldrig før har der været mere mistrivsel. I mine øjne er det især de unge mænd, der lider under de sociale mediers fremgang. Som socialdemokrat har en af vores største opgaver i historien været at tøjle maskuliniteten – fordrukkenhed, løssluppenhed og den let påvirkelige karakter. Disse bånd har historisk set betydet, at mænd er gået fra at være enfoldige og simple med fokus på individualisering til at deltage i et kollektiv og blive en aktiv del af velfærdssamfundet ved at bidrage til familien og samfundet.
