Tænk, at nogle stykker papir kunne vække så stor opsigt. Lærerværelset råbte vagt i gevær over, at en lille gruppe politisk engagerede elever begyndte at hænge plakater for Enhedslistens uofficielle ungdomsparti Rød-Grøn Ungdom op på gangene. Jeg ved det godt. Uha, hvor farligt! Det er i hvert fald det indtryk, jeg fik af min rektor og flere undervisere på gymnasiet.
Deres bekymring er, at skolen lige pludselig fik en politisk holdning: Tænk, hvis der nu var en forælder, der så en politisk plakat i indgangen! Så ville de jo (Gud forbyde det) tro, at den var udtryk for skolens holdning. Denne hårde reaktion går dog stik imod alt det, vi lærer i gymnasiet vedrørende vigtigheden af den demokratiske samtale. Et mangfoldigt og blomstrende politisk fællesskab på gymnasiet er nemlig til gavn for alle.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

