Debatindlæg afInge Sandholt

Ph.d. fra Landbohøjskolen, tidligere medlem af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion og adjungeret professor ved DTU

Vi får ikke noget ud af at romantisere den opvækst, vi har haft på et landbrug. Heller ikke selv om den har formet os på smukke måder.

Ph.d. fra Landbohøjskolen svarer igen: Jeg er også landmandsdatter – og I tager fejl

Lyt til artiklen

Kære landmandsdøtre!

Tak for jeres indlæg i Politiken, det har sat både tanker og følelser i gang! Jeg er en af jer. Stolt landmandsdatter. Formet af livsstilen, og hvordan det var at vokse op på en gård. Duften af frisk halm, der skulle køres ind fra marken ved høst, gyset ved de dykkende flagermus, når vi sad på toppen af halmlæsset sidst på en lun sensommeraften på vej hjem, rusen og den uundgåelige stress, når mine forældre og ældre søskende ikke kunne følge med til den overvældende mængde korn, som mejetærskeren fra maskinstationen spyttede ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her