København vil miste sin sjæl, hvis vi ikke bygger Lynetteholm. Denne udmelding får dig måske til at rynke panden i ren mistro, men jeg står ved det. For selvom Lynetteholm, i københavnske kredse, har udviklet sig til et negativt buzzword på linje med Brøndby og turister på cykelstien, så er det slet ikke fortjent. Lynetteholm er en upopulær, men rigtig beslutning. Og hvordan kan det så være? Lad mig tage dig med til en klassisk københavnermorgen i Indre By.
Klokken er lidt i otte, og jeg står foran den lokale folkeskole i Sølvgade. Cyklisterne tramper hårdt i pedalerne. Børn med kulørte rygsække bliver eskorteret over fodgængerovergangen. De bliver kysset farvel og afleveret i alt fra lydløse el-biler til rumlende Christianiacykler. Scenen er måske banal, men dette møde er for mig at se et fysisk bevis på den ene ting, der adskiller København fra stort set alle andre hovedstæder: Københavnere møder hinanden på kryds og tværs. Og det er unikt for København.
