Som ungdomspolitisk aktiv kvinde ser jeg hver dag seje kvindelige politikere, der tør blive ved med at sige deres mening, på trods af krænkende beskeder og trusler. Jeg er desværre ikke en af dem.
DR skrev i en artikel 5. maj, at der kun er ét parti, der har flere kvinder end mænd på listen til det kommende europaparlamentsvalg. Det bekymrer mig, og jeg frygter, at det har noget at gøre med den tone, de kvindelige politikere møder. Man skal nemlig ikke scrolle længe i kommentarfelterne på de kvindelige politikers sociale medier, før man støder på den første sexistiske, krænkende eller grænseoverskridende kommentar, som ikke ligefrem handler om, hvad de mener, men mest om, at de er kvinder, der ikke bør sige deres mening.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
