Debatindlæg afAlexander Rich Henningsen

Redaktør på magasinet ATLAS og forfatter til romanen 'Mother Earth – En forvaltningsgyser', der udkom på forlaget Gutkind 1. maj

Det danske embedsværk er bygget som en rationel maskine, der skal skabe forudsigelighed. Det passer dårligt til en verden præget af kriser og pludselige skift. Måske skal vi sætte embedsfolkene mere fri?

Redaktør og forfatter: Det er på tide, at bureaukratiets stålhårde ramme blødes op

Lyt til artiklen

Det er slet ikke nemt at være embedsmand i Danmark. Man er en lus mellem mange forskellige negle. Man skal føre politikernes vilje ud i livet, og samtidig bliver man rendt på dørene af organisationer og virksomheder, der ønsker deres interesser tilgodeset. For slet ikke at tale om virkeligheden, der sætter sine helt naturlige grænser for, præcis hvordan og i hvilket tempo lovgivningen kan implementeres. Der bliver forventet utrolig meget af embedsfolk i Danmark, de skal nærmest være en slags maskiner. De skal styre det gigantiske, vidtforgrenede apparat, vi kalder velfærdsstaten, og helst på en måde, så alle er tilfredse.

I Danmark og i mange andre vestlige lande har vi en tradition for det, sociologen Max Weber kaldte det ideelle bureaukrati. Det ideelle bureaukrati handler grundlæggende om, at embedsfolk skal være saglige, upersonlige og desinteresserede i deres embedsførelse. De må ikke lade sig påvirke af følelser, de skal udgøre det tandhjul i statsmaskineriet, deres position i hierarkiet tilsiger. Hverken mere eller mindre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her