Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jørn Villumsen (arkiv)/Politiken-Tegning
Foto: Jørn Villumsen (arkiv)/Politiken-Tegning

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Det har muligvis underholdningsværdi at bringe et indslag med en mand, som mener, at Jorden er flad, men det har det også at kunne prutte ’Marseillaisen’

En kritisk journalistisk tilgang indebærer ikke, at den ene teori kan være lige så god som den anden.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der blev ballade, da Sparekassen Bikuben i sin tid kom til at røbe, at man brugte betegnelsen tidsrøvere om kunder, der muligvis kom ind i filialerne for at hæve penge, men i hvert fald viste sig at have et forbavsende stort og tilbagevendende behov for at fortælle om deres børnebørn.

Ikke desto mindre vil jeg tillade mig at gøre begrebet til mit eget, og jeg kan røbe, at tidsrøveri er på dagsordenen, når vi om vi om 14 dage samles til årsmøde i ONO – Organization of News Ombudsmen and Standards Editors – hos min gode kollega Panneer på avisen The Hindu i Chennai i Indien.

Vi bliver omkring 35 deltagere, som vil bekræfte hinanden i, at vi gør et yderst nyttigt arbejde, men at læserne/seerne/lytterne/chefredaktørerne/journalisterne desværre langtfra værdsætter vores indsats tilstrækkeligt. Når vi har gjort det, skal vi blandt andet drøfte, hvad vi gør ved de stribevis af henvendelser fra klagere, der har en anden opfattelse af tingenes tilstand end den, som videnskaben har lagt sig fast på.

Der er tale om tvivlere, der kommer i et utal af afskygninger, men fælles for dem er, at de forfatter mange og meget omfattende klager, ofte suppleret med myriader af noter og henvisninger, som ifølge klagerne dokumenterer hinsides enhver tvivl, at en artikel eller udsendelse har været på vildspor i helt ufattelig grad.

Mens journalisterne har som deres fornemste opgave at være kritiske, skal vi læser-, lytter- og seerredaktører være kritiske over for dem, der skal være kritiske

Så er det, at vi har problemet. For mens journalisterne har som deres fornemste opgave at være kritiske, skal vi læser-, lytter- og seerredaktører være kritiske over for dem, der skal være kritiske. Vi skal være åbne for, at enhver oplysning kan vise sig at være forkert og lytte til klagerne – næsten uanset hvor langt ude de tilsyneladende befinder sig.

Sådan er det i hvert fald i teorien. Men skal man bevare sin selvrespekt, må vi hurtigt lade den sunde fornuft overtage føringen. På et tidspunkt er en sag belyst så grundigt og af så mange og så kompetente personer, at det ikke længere tjener noget formål at drage oplysningen i tvivl – eller for den sags skyld nævne tvivlernes synspunkter. Det ene synspunkt kan ikke være lige så godt som det andet.

Jeg er gennem tiden blevet bedt om at dementere, at klimaforandringer på nogen måde skulle være menneskeskabte, at der skulle være helbredsmæssige fordele ved vaccination, at mennesker bør indtage mælkeprodukter, at terrorister skulle have haft det fjerneste at gøre med angrebet 11. september 2001, at World Trade Center for den sags skyld overhovedet blev ramt af fly, at mennesket skulle have gået på Månen, eller at tobaksrygning skulle være skadeligt. Alt sammen underbygget med et væld af argumenter og henvisninger.

Da jeg på vej gennem stuen forleden passerede vores tv, gik det op for mig, at der utroligt nok var et synspunkt, jeg ikke var stødt på i den ofte ellers bugnende klagebunke: at jorden er flad.

DR sendte ’Aftenshowet’ – et program, som jeg kun har set få gange, men hvor gæsterne har haft det tilfælles, at de har eller har haft en alvorlig sygdom, som de fik lov at tale om i nogle minutter, hvorefter emnet var et eller andet pudseløjerligt, som tv er så rigt på. Lirumlarum, katten gør æg.

Forleden debatterede to gæster, hvoraf den ene fremførte det synspunkt, at jorden er flad. Det gjorde han tilsyneladende i ramme alvor, og af en eller anden mærkelig grund havde en videnskabsmand indvilget i at argumentere imod.

En kritisk presse skal have for øje, at man kan være med til at legitimere et synspunkt ved at bringe det frem

Jeg samlede min kæbe op fra gulvet og hastede videre, så det er fra anden hånd, jeg har den oplysning, at studieværten skulle have rundet indslaget af med en bemærkning, som nogenlunde gik på, at »det er jo et emne, der findes rigtig mange forskellige svar og teorier omkring«.

Jeg beder på forhånd om undskyldning, hvis det skulle være et fejlcitat, hvilket jeg inderlig håber.

Annonce

Det har muligvis underholdningsværdi at bringe et indslag med en mand, som kan holde masken, mens han afviser, at Jorden er rund, men det har det også at kunne prutte ’Marseillaisen’.

Journalistik har indslaget derimod intet med at gøre, og en kritisk presse skal have for øje, at man kan være med til at legitimere et synspunkt ved at bringe det frem.

Begrundelsen for at bringe indslaget, der satte Jordens form til debat, skulle blandt andet have været, at en Facebookside tydede på en vis interesse for emnet. Hvis det skal være et relevanskriterium, kunne vi alle mødes ovre på Facebook.

Sidste journalist lukker og slukker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden