Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Chris Pizzello/AP, Thomas Borberg
Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En både god og dårlig dag for Smashing Pupkins-fans

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer

En god dag for...

Smashing Pumpkins-fans. Som en teenagekæreste fra fortiden, der bliver ved og ved med at dukke op i ens Facebook-feed for at blive venner igen, bliver et af 90’ernes allerstørste alternative rockbands, Smashing Pumpkins, også ved og ved med at gå i opløsning for så at dukke op igen nogle år senere. Og nu er de så klar igen. Det stod klart, da bandet i går offentliggjorde en kæmpemæssig amerikansk turné, der udmærker sig ved at være en koncertrække, som vil fejre sange fra Smashing Pumpkins’ fem første plader: ’Gish’, ’Siamese Dream’, ’Mellon Collie and the Infinite Sadness’, ’Adore’ og ’Machina’. Eller sagt på godt dansk: Bandet har for første gang i mange år rent faktisk tænkt sig at spille de sange, publikum virkelig gerne vil høre.

Derudover medbringer frontmand Billy Corgan desuden en temmelig seriøs besætning. Både guitarist James Iha og trommeslager Jimmy Chamberlin er nemlig med om bord, og det er lige til at få tårer i øjnene over, når man er gammel fan. Nu mangler vi bare nogle europæiske datoer i tourplanen.

En dårlig dag for...

Smashing Pumpkins-fans. Bedst som man troede, alt var fryd og gammen i Smashing Pumpkins-lejren, ja, så kommer virkeligheden væltende med al sin dårligdom. For nok er Smashing Pumpkins blevet gendannet, og nok skal de – formentlig – til igen at spille alle de gode gamle sange som ’Tonight, Tonight’, ’Cherub Rock’, ’Zero’ og ’Disarm’. Men ... Det bliver uden bandets tidligere bassist, det isblonde 90’er-ikon D’Arcy Wretzky. Hun forlod bandet i 1999, men hun har stadig et ret spidst horn i siden på Billy Corgan. Det fremgik temmelig tydeligt af et sjældent interview, som Wretzky gav i denne uge til mediet Alternative Nation. »Han (Corgan, red.) siger, at han har inviteret mig til alle disse ting, men det er en komplet løgn«, siger hun. »Han har aldrig inviteret mig til noget«. Hun siger også, at hun og Corgan har aftalt, at hvis bandet rent faktisk fandt sammen igen, skulle det være, fordi de skulle lave ny musik sammen – og ikke bare »spille the oldies just for money«. Billy Corgan har ikke givet svar på tiltale.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce