Foto: Darren Staples/Michael Dalder
Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for Dmitri Prigov - og en dårlig dag for Adidas

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer

En god dag for...

Dmitri Prigov. Mens Putin har fejret pr-triumfer som vært for VM i fodbold og mødet med Donald Trump i Helsinki, har det alligevel været en endnu bedre dag for aktionsgruppen Pussy Riot og navnlig den russiske digter og kunstner Dmitri Aleksandrovich Prigov.

Cirka en milliard mennesker så på tv fire russiske kvinder klædt i russiske politiuniformer invadere banen under søndagens finale mellem Frankrig og Kroatien. En af de få meningsfulde politiske statements om VM i Rusland, noterer The New Yorker.

Det er 11 år, siden Prigov døde. En ikonisk figur i hans digtning og performances er den perfekte betjent, en retfærdig autoritet. Det var fire himmelsk retfærdige betjente, Pussy Riot sendte på banen som en hilsen til hele verden og en kommentar til Putins styre.

En dårlig dag for...

Adidas. VM er ikke bare en fodboldturnering, men også en kamp mellem de store fodboldstøvleproducenter Adidas og Nike. Cirka 65 pct. af spillerne har ifølge amerikanske CNBC spillet i Nike-støvler i turneringen. Af de 150 mål scoret før finalen var 94 scoret i Nike-støvler.

Nike sponsorerede begge hold i finalen. VM- topscorer Harry Kane, Cristiano Ronaldo, Edinson Cavani, Luka Modric og Mbappe spiller alle i Nike, mens argentinske Lionel Messi og Angel Di Maria spiller i Adidas. Med til billedet hører, at Adidas betalte en del for at blive producent af VM-bolden.

Men det ser, skriver CNBC, ud til, at Nikes strategi blev den vindende, ikke mindst i en tid, hvor sociale medier og stjerner betyder mere end traditionel annoncering i tv og print.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce