Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pakkeleg. Polfoto

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Jes Stein Pedersen: Dette er julekommentaren, jeg selv hader - jeg lyder som en grøn udgave af Mr. Scrooge

Jeg magter det ikke, jeg gider ikke, og jeg kan ikke længere forsvare at danse efter julekommercialismens pibe.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Noget af det værste, jeg ved, er at stresse rundt i byen i december for at finde julegaver.

Jeg halser rundt med min lille seddel for at finde det helt rigtige. Besøger små sidegader, farer vild i Illum og Magasin og Uniqlo, havner i kælderbutikker fulde af dyrt økostrik, kan ikke finde en ledig ekspedient i Elgigantens slaraffenland af tech, synes, franske retrobutikker strammer den, når de vil have 400 kr. for et æggebæger, osv.

Ofte ender de gaver, jeg endelig får købt, alligevel med at blive byttet. Jeg var glad, da jeg fandt en ’funky’ transportabel højttaler af mærket Marshall for et par år siden og en brugt grammofon med tilhørende anlæg det næste år, men i begge tilfælde endte sønnerne med at erstatte mine fund med noget andet. Würtz Radio endte tilmed med at lukke, så tilgodebeviset ikke var fem flade øre værd.

Sidste år blev det så til rustikke vinkasser foret med silkepapir og fyldt med lækkerier: kaffe, olivenolie, chokolade, økonøddder, småkager og champagne til nytårsaften m.m. Jeg var glad, men senere lod min bedre halvdel, som også er vores nu voksne børns mor, mig i al diskretion vide, at kasserne slet ikke faldt i så god jord, som jeg havde gået og troet.

Så i år gør jeg det ikke. Jeg magter det ikke. Jeg nægter, som Per Petterson ville sige det, og jeg kan først og fremmest ikke længere forsvare at skulle danse efter julekommercialismens pibe, og jeg kan lige så godt sige det nu: Læsere, der er dødtrætte af økokorrekthed, bør lade deres øjne vandre et andet sted hen. Nu.

Selvfølgelig må julen medtænkes i den omstilling, vi er i gang med. Klimaloven er ikke for sjov

For selvfølgelig må julens shoppesyge stoppe. Det er hjerternes og børnenes fest, siger vi stadig, men inden festen begynder, har vi voksne været nødt til at udholde forbrugerismens helvedeskredse, selv om vi godt ved, at vanviddet er uforsvarligt, og hysteriet sætter sig i de mindste, som vel i virkeligheden tager skade af juleaften, hvis man tillader sig at se højtidsstunden i et lidt større perspektiv.

Allerede 29. juli oprandt den dag, hvor vi på kloden havde brugt de ressourcer, der er til rådighed for os på et år. I Danmark er datoen 29. marts. Allerede efter første kvartal tog vi med andre ord her til lands fat på overforbruget, som altså varer ni måneder og topper grotesk netop i julen.

Bemærk, at jeg nu selv hader denne klumme. Jeg ved godt, jeg lyder som en grøn udgave af Mr. Scrooge, og jeg har selv behov for lukke ørerne for alle disse åh-så-opbyggelige klimabebrejdelser, som vælter ind over os. Sådan havde jeg det i hvert fald.

For selvfølgelig må julen medtænkes i den omstilling, vi er i gang med. Klimaloven er ikke for sjov. Den er vedtaget af hensyn til børn og børnebørn og de mennesker og arter, der gerne skulle komme efter os.

Mens vi venter på, at industrien underkastes strengere standarder »for CO2-udledninger forårsaget af vores forbrug, renere og mere ansvarlige forsyningskæder og stærkere love og regler for kortvarige produkter som engangsplastik og tøj«, som Greenpeace formulerer det, må vi selv sætte foden ned.

Karlo på ti måneder er endnu så lille og uskyldig, at han end ikke ved, at det er ham, der er årets store gave

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På engelsk har man de fem gange ’r’: refuse, reduce, reuse, repair og recycle: Sig nej til engangsprodukter, formindsk dit forbrug, genanvend og del, reparer og genbrug. Den remse er god at efterleve, og det er der flere og flere, der gør.

Der er noget dybt menneskeligt og meget smukt ved at give gaver, men ikke på den måde, som vi gør det i julen. Vi har været hjernevaskede og skal langsomt aflære unoderne og reflekserne, som sidder så dybt i os. Black friday bliver med rette skældt ud for at være et importeret, amerikansk overforbrugstrick. Set med miljø- og klimabriller har vi i årtier lidt af kulsort christmas.

Så i år er det slut, og jeg ser det ikke som et farvel til julen, men som en generobring af det etiske i forbindelse med det, vi fejrer, hvad enten det nu er Frelserens fødsel eller solhvervsfestens fællesskab. Ved at droppe det idiotiske gaveræs frigør vi energi, som vi i stedet kan bruge på hinanden, og faktisk gør vi det for børnenes skyld.

Hvis ens juleaften er fuld af forventningsfulde børn mellem to og tolv år, bør man selvfølgelig tage hensyn til deres forventninger uden af den grund at gå amok, men det behøver vi ikke i vores familie. Karlo på ti måneder er endnu så lille og uskyldig, at han end ikke ved, at det er ham, der er årets store gave.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden