På torvet i Sakskøbing står en statue af to kvinder, der holder hinanden i hænderne. Den ærer de polske landarbejdere, der kom til Danmark i starten af 1900-tallet og stod for en del af håndkraften bag det lollandske sukkereventyr. De fattige polakker arbejdede i roemarkerne, hvor der var brug for arbejdskraften. Nogle rejste tilbage til Polen, mens andre integrerede sig. Deres efterkommere er ligeså danske som alle mulige andre danskere i dag. Ligeså danske som jeg, hvis oldefar kom fra Tyskland nogenlunde samtidig.
Politiken har de seneste måneder endnu engang afdækket eksempler på kafkaske systemer, der tårner sig op for nogle virksomhedsejere, der mangler hænder i dag. Vi har fortalt om den trendy, københavnske københavnerrestaurant The Market Asians oplevelse af ’galimatias-regler’, da de sidste sommer prøvede at hyre to thailandske kokke. Vi har fortalt om køkkenchefen på den klassiske, danske restaurant Klubben i Tove Ditlevsens Have, der skulle forlade landet. Vi har fortalt om den århusianske sushikæde Sushimania, der for vild i de vilde regler. Og flere andre.
