Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Så kom dog ud af kønssumpen, kastrerede handyr

Kære Anders Vildsø Andreasen, jeg brækker mig hver gang folk som dig stiller sig på halen og kønsklynker. Tag dig dog sammen.

Kritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med Anders Vildsø Andreasen på tasterne åbnede Politiken i lørdagens op for en vred lille dreng. Trist og ked. På maskulin deroute. Uden håndbremse. Opdraget, passet og undervist af kvinder følte Anders Vildsø Andreasen sig nu forfærdeligt poleret og følelsesskizofren. Ked af ikke at kunne svinge en hammer. Ked af ikke at interessere sig for fly og biler. Ked af så mange års kvindelig indgriben i det der engang skulle blive et par velvoksne sæt nosser, men nu lignede to indtørrede, forsmåede dadler. Åh Gud! Din manddom er i fare, Andreasen. Det er åbenbart det der sker, hvis man går lidt for mange gange i Ikea med lidt for dominerende kvinder.

Undskyld mig? Og som vred, ung kvinde er jeg nok allerede en synkende kønskliche i dit femivoldtagede univers, men har det nogensinde faldet dig ind at tænke selv? Tage et ansvar. Frigøre dig. Nej vel? For det er jo tydeligvis kvindernes skyld, at dit køn lider og ikke kan finde sig selv. Så hvorfor skal du?

Jeg er rigtig ærgerlig over, at du har så stereotypt et syn på din køn. Helt ærligt? Kan man ikke godt tage i Ikea, læse på universitetet og gå til fødselsforberedelse uden at være en tøffelhelt, der snakker kvinder efter munden? Det er jo netop nu, i denne her moderne tid vi lever i, at der plads til så mange slags mænd. Både dem der elsker deres stiksav, og dem der vil med til jordemoder.

Du skriver, at mændene har tabt kønskampen. Jeg ville virkelig ønske, at du slettede det ord fra din ordbog. For vi er alle sammen fortabte, hvis først det ene køn giver fortabt. Hvis du tænker dig om. Sådan helt ned i maven. Så findes der jo langt fra én måde at være mand. Men det virker som om, at du har skruet dig fast på, at du ikke kan laves om. Én stor pinlig undskyldning for dit køn. Blot fordi du i egne øjne ikke gør ?manderigtige? ting. Men hvad er en rigtig mand i dag?

En rigtig mand behøver ikke at kunne stå op og pisse, interesse sig for fodbold eller have jord under neglene efter fyraften. Ligesom en rigtig kvinde ikke behøver at gå med make up, se Sex and the City eller gå i kjole hvis hun ikke gider. Det er kvalmende stereotypt at være så fastlåst i sit syn på kønsroller, og jeg brækker mig hver gang folk som dig stiller sig på halen og klynker over, at de ikke må falde ned i de kønsrammer, som normen og medierne har skabt.

I mine øjne kan en rigtig mand lige præcis det, han er bedst til og hviler mest i. Om det så er børnepasning eller knallertmekanik er mig bedøvende. Blot han ikke ligger under for, hvad resten af samfundet synes at forlange af hans køn. I mine øjne er det en rigtig mand. Ikke alt det der pis med mandedage og Carl Mar Møller-attitude, Anders Vildsø Andreasen. Det er gammeldags og tamt.

Samtidig forstår jeg ikke, hvorfor vi som samfund skal have så tarveligt et syn på de mænd, som vi ikke lige kan sætte i bås som værende ?rigtige?. I dine øjne skal rigtige mænd vel være ligeglade med kvindelige værdier, og for alt i verden dyrke deres maskuline til de segner. Er man pludselig mindre mand, hvis man interesserer sig for hvad ens børn får at spise i vuggestuen? Er man mindre mand hvis man bare gerne vil sidde ned og pisse? Eller hvad nu hvis man godt kan lide at bage, sy, gå tur med sin barnevogn eller ordne blomsterbedet? Så er man nok ikke en rigtig mand ifølge Andreasen.

Er vi virkelig ikke kommet længere?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så lev dog med, at du har ressourcerne til at blive akademiker. Så nyd dog, at du har råd til at bo på Østerbro. Og så fat dog, at du har alle muligheder for at ændre den person du er i stedet for at tørre den af på andre.

Det ville fx klæde dig at rette din vrede mod de mandelige rollemodeller, som udeblev i din barndom. I stedet slår du ned på de kvinder, som rent faktisk blev hos dig og sørgede for, at du fik en ordentlig opdragelse, undervisning og tilværelse. Er det for meget at forlange? Måske. For du føler jo oprigtig, at det også kastrerede dig. Bevares. Men så vis dig dog som den mand du gerne vil være og tag dit køn tilbage.

Så kære psykisk kastrerede handyr. Tag dig sammen. Tag de ødipale badevinger af og kom ud af kønssumpen. Stop dit kønsklynkeri og tag et ansvar. Se dét ville klæde dig og vidne om en rigtig mand.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden