En flyer i postkassen og personreklamer på facebook opfordrer mig til at stemme på bestemte kandidater. Kommunalvalget d. 19 november er så småt begyndt at optage det offentlige og semioffentlige rum. Alle kandidaterne forsøger at fortælle mig, at de vil kæmpe for et bedre København. Deres fine paroler er langt fra min hverdag, for mens de diskutere børnepasning, frokostordninger i folkeskolen og ældrepleje, kan mange af mine medstuderende og jeg ikke engang finde tag over hovedet.
Kommunalvalget er en unik chance for at vise at politik for unge og kommunalpolitik ikke er modstridende. Min kommune danner rammerne om min hverdag. De fysiske såvel som de sociale rammer. Kommunalvalget kan derfor bruges til at diskutere de gode studiebyer.




























