Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor tror de rige egentligt, at de er mere værd end andre mennesker?

Der selvfølgelig altid undtagelser til reglen. Og der er klokkeklare eksempler på det modsatte, men gennemgående, så er der i toppen indsneget sig en dobbeltmoralskhed som man skal lede længe efter.

Kritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden dag faldt jeg over et spændende klip om en undersøgelse foretaget på det amerikanske universitet Berkeley. Her havde forskerne fundet frem til den noget kontroversielle konklusion, at rigdom i mange tilfælde stimulerer egoistisk adfærd. Blandt andet kan man se, at luksusbiler i langt lavere grad stopper ved fodgængerovergang end almindelige biler. Undersøgelsen går endda så langt som at konkludere, at velhavende mennesker er mere tilbøjelige til at snyde end fattigere folk er.

Herhjemme er vi ellers vant til at høre det modsatte argument. At det er de rigeste danskere man kan regne med, og som skaber værdierne her i samfundet. Kigger man på den nedre del af samfundspyramiden, arbejderne, findes der stor mistanke om, at disse mennesker i virkeligheden ikke er meget for at bidrage. Ja, tag bare Danmarks moralske statsminister Lars Løkke Rasmussens betragtning om, at 2000 kr. ekstra til rådighed om måneden, da ikke kan være nok til at vælge beskæftigelse frem for overførselsindkomst. Tankevækkende!

På den anden side kommer undersøgelsen ikke bag på mig. Tværtimod bekræfter den et mønster vi har set i kriseårene. De seneste fem år har danske lønarbejdere vist løntilbageholdenhed. Der har ikke været bål og brand i gaderne over kravet om løntilbageholdenhed, og i det hele taget har danske lønarbejdere udvist en stor ansvarlighed over for den danske økonomi. Men bevæger vi os længere op i samfundspyramiden tegner der sig et ganske andet billede. Her er ydmyghed et fremmedord.

Man skulle tro, at finanskrisen havde skabt en ydmyghed om, at enorme bonusordninger og lønstigninger måske ikke var en god ide lige nu. Man skulle tro, at der var en solidaritet med lavere løngrupper om at holde igen med lønkravene. Man skulle tro, at der var en form for rettidig omhu og anerkendelse af medansvar for krisens komme. Men vi kunne tro om igen.

Adfærden på direktionsgangene, særligt i den finansielle sektor, understreger resultaterne fra Berkeley-undersøgelsen. De der i forvejen har meget, er tilbøjelige til at opføre sig egoistisk. De føler ganske enkelt, at de er i en liga, hvor der gælder særlige regler for netop dem.

Der selvfølgelig altid undtagelser til reglen. Og der er klokkeklare eksempler på det modsatte, men gennemgående, så er der i toppen indsneget sig en dobbeltmoralskhed som man skal lede længe efter.

Tag erhvervsmand Asger Aamund som et eksempel. For snart to år siden kritiserede han statsministerens nytårstale, hvori hun havde sagt, at løntilbageholdenhed i en virksomhed også bør gælde på direktionsgangene. Det faldt ikke i Aamunds smag, og han svarede igen, at der særligt i krisetid er behov for dygtige ledere, og at løntilbageholdenhed blot vil få dem til at forlade Danmark. Som om alle andre har fortjent at få udhulet deres løn, med undtagelse af toppen af Danmark. Aamunds argumenter er med til at skubbe yderligere på en i forvejen uheldig udvikling vi ser herhjemme, nemlig at skellet mellem rig og fattig vokser betragteligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er lidt det samme, når vi skal høre på Claus Hjorth og Lars Løkkes smædekampagne om, at der skal indføres tyske lønninger og svenske skatter i Danmark. For vi ved jo godt, at de lavere lønninger i Danmark med garanti ikke omfatter advokaten, lægen og bankdirektøren. Og lur mig, om de lavere skatter ikke også kommer til at mærkes mest i de store villahjem med havudsigt. Sådan plejer det i hvert fald at gå, når Venstre laver skattelettelser.

I øjeblikket har de borgerlige frit spil. Ingen udfordrer for alvor deres udlægning af sandheden. Hvornår er en gennemsnitlig lønarbejder sidst blevet fremhævet og anerkendt som en afgørende del af vores samfunds tandhjul.

For mig er det tømreren, som sætter en stor faglig stolthed i at levere et solidt produkt. Det er fabriksarbejderen, der aldrig fik en uddannelse, men nu er i gang med at opkvalificere sig. Det er folkeskolelæreren, som brænder for at give sin viden videre til den næste generation, på trods af, at ungerne larmer og som også skal skabe plads til Martin, som hellere vil hænge i gardinerne end sidde på skolebænken. Eller stewardessen i DSB-toget som smiler, selvom toget er forsinket, så hun kommer for sent hjem til sin familie.

Det er de mennesker, som de seneste år har accepteret lønnedgang, og dermed også har en stor del af fortjenesten for, at Danmarks konkurrenceevne er ved at blive genoprettet, efter at Hjort og Løkke kørte økonomien helt ad sporet i 00´erne. Det er dem, som skal være kernen i vores bestræbelser på at skabe vækst og fremgang i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I virkeligheden rejser det spørgsmålet om, hvilke værdier der skal præge det danske samfund, hvem sætter kursen og hvilke bedrifter skal der til for at blive belønnet. I en tid, hvor de arbejdsløse bliver hånet og omtalt med ukvemsord, og hvor almindelige arbejdere kun bliver mødt med krav, så bliver jeg stærkt bekymret for værdiskredet. Det er ligesom om, at håndens arbejde er blevet en selvfølge, som ikke længere kræver anerkendelse og opbakning. Nu kan vi nøjes med at stille krav om større arbejdsindsats, mådehold og i øvrigt overbærenhed og ansvarsfølelse overfor at betale en kriseregning, som de ikke har det fjerneste ansvar for. Og det er ligesom om, at gode dyder, som overskud i hverdagen til andre, en tjans som frivillig træner i den lokale fodboldklub og at passe sit arbejde til punkt og prikke ikke kræver ros eller et klap på skulderen. Medborgerskab og fællesskabet er på tilbagetog imens sammenhængskraften smuldrer mellem hænderne på os.

Jeg har et budskab til højrefløjen, og til den del af overdanmark, der mener at være mere værd end almindelige mennesker. Hold nu op med at tro, at der gælder særlige regler for jer. Hold nu op med at tro, at almindelige mennesker er lige så optagede af at snyde systemet som jer selv. Og hold nu op med at tro, at det er jer der skaber værdierne i samfundet, og at vi andre ville være helt på røven uden jer som ledestjerner. Det er på tide, at I viser en passende portion ydmyghed, og klatrer ned fra elfenbenstårnet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden