Den danske romankunst lider af alvorlig mangel på unge hovedpersoner. Det vil hurtigt gå op for én, hvis man kaster blikket på de seneste års danske bogmarked. I stedet handler romanerne om midaldrende voksne med rødvin på tænderne, en ubekvem delle der hænger ud over buksekanten og generel lede ved livet bag en sirligt klippet ligusterhæk.
Og det er i grunden underligt, at unge så sjældent får lov at være midtpunkt for en romanfortælling, når nu nogle af litteraturhistoriens allerstørste klassikere netop har unge som hovedaktører.




























