I juni omstødte USA’s højesteret den skelsættende og afgørende ’Roe v. Wade’ fra 1973, som sikrede retten til fri abort i hele USA. Det medførte et ramaskrig i Danmark. Det er ikke så underligt, at denne afgørelse har ført til rystelser og dyb forargelse verden over. Det stiller nemlig kvinder markant dårligere og medvirker til øget ulighed.
Jeg sætter dog spørgsmålstegn ved danskernes løftede pegefinger over for USA. For hvilken ret har vi til det, når vi ikke engang selv har fri abort. Den frie adgang til abort ophører nemlig efter 12. uge.
Og faktisk skal vi ikke længere væk end til Færøerne for at finde den samme restriktive abortlovgivning, som blev afskaffet i Danmark i 1970’erne. Før omstødelsen af ’Roe v. Wade’ lå fristen for abort i de fleste delstater helt fremme ved 24. uge, hvilket jo er langt senere end i Danmark.
Dette fremstår samtidig paradoksalt og stærkt foruroligende, når det i dag er muligt for et barn født i 22. uge at overleve. Adgangen til abort i Danmark er derfor mere konservativ og skrøbelig, end mange tror, alt imens USA’s abortdebat ikke er så ensidig, som medierne fremlægger den.
