2025 er der blevet 60.000 flere københavnere end i dag. Byen er vokset, men vi har undgået mange af de problemer, vi kender fra nutidens storbyer. Vi har nemlig fulgt vores ambitioner om at gøre København til en international metropol for grøn vækst og livskvalitet. Vores rejse rundt i fremtidens København starter i Sluseholmen og Sydhavn. Sluseanlægget med dæmningen mellem Amager og Sjælland blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet for at regulere gennemstrømningen og vandstanden i Københavns Havn. I 2025 er Sluseholmen ikke længere kendt som proppen i havneløbet, men som det første sted, hvor det for alvor lykkedes at få det nye København til at smelte sammen med de gamle havneanlæg. Både Sluseholmen og Teglholmen er færdigbyggede som kanalbyer, hvor der selvsagt aldrig er langt til vandet. Om sommeren er der liv ved bydelens havnebad, og på vandet er der motionister i havkajakker. Bydelens nye skole er samtidig blevet samlingssted for områdets beboere med plads til mange forskellige fritidsaktiviteter. Da udviklingen af Sydhavn tog sin begyndelse, var området præget af dårlige forbindelser mellem Sluseholmen, Teglholmen, Havneholmen og Enghave Brygge, som udgør bydelen, samt af dårlig forbindelse til den øvrige by. Men i 2025 er det med broer lykkedes at skabe en sammenhængende bydel, ligesom området er kommet til at hænge sammen med resten af byen med broer, bedre kollektiv transport og stisystemer. Fra Sydhavn går turen videre til det nye byområde på Carlsberg, hvis varemærke er kultur og kreative erhverv. Elefanterne, tappehallerne og de andre historiske bygninger er bevaret og er med til at give området sit særkende. Alligevel er forvandlingen markant. Det gamle industriområde er i dag en moderne, CO2-neutral bydel med slanke højhuse, der skyder i vejret og giver plads til 3.000 boliger i alle prisklasser. Ombygningen af bryggeriet har også givet plads til kulturinstitutioner og virksomheder. De kreative erhverv dominerer på grund af områdets mange kulturtilbud. Området gennemkrydses af nye stier, har god offentlig transport, intense byrum og grønne pladser. I 2025 er der ti år, til bydelen er færdigudviklet, men bydelen er allerede fuld af liv, da københavnere fra alle dele af byen lægger vejen forbi for at benytte de mange kulturtilbud. Turen går videre til Ørestad, som er tæt på at være færdigudviklet og hjemsted for en række store virksomheder med en international profil. Virksomhederne nyder godt af, at Ørestad har byens bedste infrastruktur med metro, Øresundsforbindelse og lufthavnen lige rundt om hjørnet. Bydelen er nem at komme til, uanset om man bor på Sjælland eller i Sydsverige. Derfor er området hjemsted for mange af de virksomheder, der trækker på arbejdskraft fra begge sider af Øresund, og Ørestad udgør hjertet i Øresundsregionen. Som nabo til de store, fredede naturarealer på Vestamager er Ørestad samtidig et attraktivt område for børnefamilier. Og ligesom der er kort til store naturoplevelser, er der heller aldrig langt til daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Det betyder, at børnefamilierne nemt kan få hverdagen til at hænge sammen. I Nordhavn og Valby vil udviklingen i 2025 ikke være så langt fremme, da vi vil prioritere at gøre de andre byudviklingsområder færdige først. Men vi gør områderne klar, så vi kan tage hul på byudviklingen her, når der opstår mulighed for det. Der er tale om langsigtede satsninger.

Fremtiden for Valbys tidligere industriområder er et nyt attraktivt bykvarter til den voksende københavnske befolkning. Industrien forsvinder, når Grønttorvet flytter, og i stedet flytter københavnerne ind i et blandet udbud af boliger, som kan betales af alle. Bydelens varemærke bliver idræt, og både Valby Idrætspark og det nye vandkulturhus vil tiltrække aktive københavnere fra nær og fjern. Bæredygtighed bliver det ord, der kendetegner Nordhavn i fremtiden. Miljømæssigt, socialt og økonomisk bliver Nordhavn et internationalt fyrtårn, der viser, hvordan fremtidens bæredygtige by skal bygges. Det vil samtidig gøre bydelen til udstillingsvindue for miljø- og klimarigtige løsninger. Hele verden vil komme til Nordhavn for at se, hvordan man indretter en ny by bæredygtigt. Udviklingen af Nordhavn finder sted frem til 2050-60. En lang tidshorisont, der giver både forpligtelser og helt unikke muligheder for at bygge en ny bydel, der fra starten vil indeholde de nødvendige grønne løsninger, som sikrer, at byen vokser, uden at vi skaber en yderligere miljøbelastning. Turen rundt i fremtidens København kan vi foretage uden at udlede CO2. Bilerne kører på el og udgør derfor ikke længere et forureningsproblem. Men da pladsen på byens veje stadig er trang, er der behov for, at vi skaber alternativer til bilen. Når Cityringen står færdig, vil 85 procent af alle arbejdspladser ligge mindre end 600 meter fra en station. Men ambitionen stopper ikke her. Flere dele af byen skal knyttes på metroen, så det bliver nemt at komme gennem byen med den kollektive transport. Metroen vil få nye bydele til at blomstre, som vi har set det i Ørestad, ligesom den vil give nyt liv til de eksisterende dele af byen, som vi har set det ved Flintholm. Vi skal selvfølgelig også fortsætte med det, København allerede er rigtig god til. I fremtidens København vil cyklen ikke kun være et attraktivt valg ved korte afstande. Nye regionale cykelruter skal gøre det lettere at cykle fra forstæderne og ind til København. Efter dette blik på fremtiden skruer vi igen tiden tilbage til nutiden, hvor visionerne for fremtidens København kan forekomme meget ambitiøse, den økonomiske krise taget i betragtning. Men krisen har kun sat byudviklingen lidt på standby – ikke i stå. På trods af krisen blev der sidste år 10.000 flere københavnere. Så stor en befolkningstilvækst har vi ikke set siden 1940’erne. Tendensen med overflytning fra land til by er den samme over hele verden i disse år. Og udviklingen vil fortsætte mange år endnu. Derfor skal vi i København skabe plads til 60.000 nye københavnere inden år 2025. Men den aktuelle økonomiske krise skaber et behov for, at vi ændrer vores syn på udviklingen af byen. Tidligere gik de private investorer på mange måder forrest og opførte nye boliger og erhvervsejendomme i et tempo, hvor kommunen til tider kunne have svært ved at følge med.