0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da min familie blev ramt af en skilsmisse

Folk tror, de kan regne ud, hvordan det er at blive skilt. Det kan de bare ikke. Det er næsten som at dø.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Itu. En skilsmisse giver store og langvarige men både hos far, mor og børn.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er ikke død– ej heller min eksmand, men vi lod os skille, og jeg vil vove at skrive, at sorgen formentlig følelsesmæssigt kan registreres på nogenlunde samme niveau som et dødsfald – en families dødsfald. Det både for vores børn og os selv.

Vi blev ramt af mere, end vi sikkert kunne læse os til. Desuden læste jeg heller ikke om det inden. Forhørte mig ikke rigtig om det. Ubevidst en fornuftig eller ufornuftig handling, som formentlig ikke ville have ændret noget ved beslutningen alligevel. Vi vidste ikke, at der var noget, vi ikke vidste!

Meget kan man forestille sig, men ikke følgerne af en skilsmisse. Det ved jeg nu. Min beretning er fra voksenhøjde – og når jeg tænke på det fra børnenes højde, så føler jeg sorg og smerte.

Den dag, vi sagde det til børnene, vil altid være prentet. Som en revne i hjertet, der sandsynligvis aldrig heles. Nok kommer der skorpe på, men den kan stadig, her godt et år efter, kradses af, så let som et blad kan falde af en gren på en efterårsdag i stille vind. De skreg begge to. De var henholdsvis syv og ni år gamle.

Vi havde lige været på en uges rejse sammen og var kommet hjem dagen før. Den tur havde været planlagt længe. Vi valgte at gennemføre rejsen, selvom vi vidste, at når vi kom hjem, så var det slut.

Alting er jo en proces. Over lang tid. Måske mere end rimeligt er. Vi var begge udmattet efter flere år med tvivl og sårbarhed, og der var langt mellem intensiteten for to ungdomskærester med 22 år sammen, bag sig.

Så en film for nylig, hvor hovedpersonen tog afsked med sin kone, som lå i koma. Hun havde tidligere været ham utro.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts